Som forælder i en familie med børn er der nok at tage sig af. Vi vil vores børn det bedste, og vi gør gerne, hvad det kræver af os for at sikre, at det går dem bedst muligt. Men vi må ikke glemme os selv – derfor får du de bedste tips til at lette hverdagen lidt!
Familielivet byder på masser af mening, glæde og gode stunder. Men det kan altså også godt være lidt hårdt en gang imellem. Som forældre kan man føle, at man skal kunne det hele, og at man konstant skal være klar til at tilsidesætte sig selv for sine børns behov.
Men faktisk får vi det bedste familieliv, hvis vi lige husker os selv og vores egne behov en gang imellem. Det er faktisk muligt at skabe rum i hverdagen til lige at trække vejret og mærke, hvem vi er. Du skal bare kende nogle få, simple tips.
Husk at tage en pause
Først og fremmest er det en god idé at finde nogle små oaser i hverdagen, hvor du bare kan være helt dig selv. Måske er det, når børnene er kommet i seng om aftenen, og du kan underholde dig lidt med nyheder om kendte eller kongehuset. Det behøver ikke være lang tid, men handler mere om kvaliteten af en hyggestund, der bare drejer sig om dig.
Lad dig inspirere af andre
En anden ting, der også kan lette en hel del er at lade sig inspirere af og spejle sig i andre. Der findes masser af andre forældre derude, der også skal finde ud af at balancere både børns og egne behov. Det kan være rart at få et indblik i deres tanker, og måske inspiration til hverdagen.
Der findes mange gode blogs derude, som du kan følge. Her kan du få idéer, tips og tricks til alle ugens dage, blandt andet til hvad du spiser. Med en god madblog, med lette og børnevenlige opskrifter, kan du gøre aftensmaden lidt nemmere. Måske du endda kan finde nogle opskrifter, du kan hygge dig med at lave sammen med dit barn.
Mor jer sammen på en ferie
Når man går op og ned ad hinanden hver dag, kan man nogle gange godt blive lidt trætte af hinanden. Det gælder både for ægtefæller og deres børn, men heldigvis skal der ikke nødvendigvis en livsforandring til for, at det bliver bedre.
Nogle gange trænger man bare til at blive rystet lidt ud af hverdagen, more sig sammen og se noget andet. Måske skulle I tage på en lille familieudflugt, med masser af underholdning for både børn og voksne? Hvad med en sjov bondegårdsferie eller fodboldgolf? Du kan finde mange gode muligheder på nymarksminde.dk.
Den perfekte forældre er ikke perfekt
Og så husk lige: Dine børn har faktisk ikke brug for en “perfekt” rollemodel. Hvis du kun viser dem et poleret glansbillede, vokser de jo op og tror selv, at det er sådan, de skal være. Der er ikke nogen, der kan leve op til at være perfekte hele tiden, og derfor er det også kun sundt for dine børn at opleve, at du er et menneske, der rummer hele paletten af tanker og følelser.